YDELSER

Behandlinger

Den rigtige behandling til dig

På denne side kan du læse mere om de forskellige behandlinger og teknikker, som jeg bruger i klinikken.

Hver klient har forskellige behov, afhængigt af deres situation og deres problem. Hvis du er i tvivl om, hvad der ville være bedst for dig, så kontakt mig.

Ergoterapi forløb

Jeg er autoriseret ergoterapeut med mange års erfaring i arbejdet med stress, mental trivsel, smerter og livsstilsforandringer.

Som ergoterapeut arbejde jeg holistisk og i klinikken bruger jeg ergoterapien som et redskab til at hjælpe dig med at finde tilbage til en hverdag med mere energi, overskud og ro i nervesystemet.

Det handler ikke kun om, hvad du gør – men om hvordan du gør det, og hvordan dine tanker, handlinger og vaner påvirker din fysiske og mentale balance.

Ergoterapi tager udgangspunkt i det, der giver mening for dig. Gennem samtale, kropslig sansning og aktivitetsanalyse undersøger vi, hvordan du bedst kan bruge dine ressourcer – uden at overbelaste kroppen eller sindet.

Målet er at skabe balance mellem aktivitet og hvile, mellem krav og behov – så du gradvist får ro, struktur og handlekraft tilbage.

Ergoterapien kan kombineres med zoneterapi, NADA eller sanseterapeutisk massage – alt afhængigt af dit behov.

Zoneterapi

Jeg er RAB-registreret zoneterapeut uddannet fra Den Danske Zoneterapeutskole i 2024.


Siden 2023 har jeg arbejdet med zoneterapi i klinisk praksis – både som elev og som selvstændig behandler – og har gennemført adskillige individuelle forløb, særligt med fokus på stress, migræne, smerter og hormonelle ubalancer.

Som RAB-registreret zoneterapeut er det muligt at få tilskud fra sundhedsforsikringer.

Hvad er zoneterapi?

Zoneterapi er en helhedsorienteret behandlingsform, der bygger på både traditionel kinesisk medicin (TCM) og moderne fysiologisk forståelse.


Hele kroppen er afspejlet i reflekszoner under fødderne, og ved at stimulere disse zoner med specifikke tryk, påvirkes de tilsvarende organer, muskler og nervesystem – med det formål at genoprette balance og flow i kroppen.

Hvordan virker zoneterapi?

En zoneterapibehandling stimulerer kroppens egne reguleringsmekanismer og kan:

- Aktivere det parasympatiske nervesystem (kroppens ro- og hvilesystem)

- Forbedre blodcirkulation og lymfestrøm

- Understøtte udrensning af affaldsstoffer

- Lindre spændinger og smerter

- Skabe mental ro og fysisk velvære

Zoneterapi sætter kroppens selvhelbredende kræfter i gang, men behandlingen i sig selv helbreder ikke – den støtter kroppen i dens egen proces.

Helhedsorienteret tilgang.

Jeg kombinerer den klassiske zoneterapi med min baggrund som ergoterapeut, hvilket betyder, at jeg altid ser behandlingen i en større sammenhæng.


Kroppen og sindet hænger tæt sammen – og vi arbejder både med de fysiske symptomer og med de underliggende mønstre, som kan være med til at skabe ubalance.

Derfor inddrager jeg ofte viden om:

Nervesystem og stressregulering

5-element-teorien (fra kinesisk medicin)

Epigenetik og bevidsthedens betydning for kroppens signaler

Neuroplasticitet – hjernens evne til at forandre sig gennem nye tanke- og adfærdsmønstre

Reaktioner efter behandling.

Da behandlingen sætter gang i kroppens udrensningsprocesser, kan du opleve træthed, hovedpine, ændret vandladning eller følelser, der dukker op kort efter behandlingen.


Det er kroppens måde at justere sig på – og et tegn på, at der sker forandring.

Drik rigeligt med vand og giv kroppen ro efter behandlingen.

Kort sagt.

Zoneterapi skaber forbindelse mellem krop, sind og energi – og hjælper kroppen til at vende tilbage til sin naturlige tilstand af balance.


Behandlingen tilpasses altid dig og din aktuelle livssituation – uanset om du søger ro efter stress, lindring af fysiske symptomer, eller ønsker at styrke dit generelle velvære.

Sanseterapeutisk massage

Sanseterapeutisk massage er en kropslig tilgang til et nervesystem i ubalance og er:

Beroligende.

Nærværende.

Tryghedsskabende.

Sanseterapeutisk massage har god effekt ved:

Stress.

Tankemylder.

Motorisk uro.

Psykisk uro.

Dårlig kropsfornemmelse.

Dårlig forbindelse til din egen autenticitet.

Tilknytningsforstyrrelser m.m.

Målet er:

Tillid til at kroppen ved hvad der er bedst.

At give slip og bare være.

At komme ned i kroppen og mærke efter.

En pause fra dagligdagens pligter og rutiner.

At kunne mærke sig selv.

At stresse af.

At finde ro.
Selvforkælelse.

Flere af vores sanser kan aktiveres ved sanseterapeutisk massage såsom følesansen, muskel-led sansen, lugtesansen og høresansen.

En behandling kan være uden på tøjet, med eller uden massageolie, med eller uden redskaber, med eller uden musik og med eller uden aromaterapi. Det kan være med varmepude, forskellige bolde, gua sha, Calabash, hud-mod-hud m.m.

Det kan også være fodmassage, håndmassage, ansigtsmassage, hovedbundsmassage, Rygmassage, tryk m.m.

Nada (øreakupunktur)

NADA er en non-verbal metode med fokus på ro, velvære, personlig udvikling og mental trivsel.


En behandling varer ca. 60 minutter – heraf 45 minutter med nålene i ørerne.

NADA er, ligesom zoneterapi, baseret på traditionel kinesisk medicin (TKM) og består af fem punkter i øret, som påvirker kroppens energisystem og nervesystem.

Behandlingen kan stå alene og støtte op om et her-og-nu behov, f.eks. ved stress, indre uro eller søvnproblemer, da nålene stimulerer specifikke punkter, der hjælper kroppen med at finde tilbage til ro.

NADA fungerer fint sammen med både medicinsk og terapeutisk behandling og betragtes som bivirkningsfri.

Metoden blev oprindeligt udviklet i USA i 1970’erne til behandling af abstinenser, men bruges i dag bredt til at dæmpe angst, aggression, stress og søvnløshed – og som en naturlig støtte til følelsesmæssig balance.

Der er ingen krav om samtale før, under eller efter behandlingen, og det er ikke en forudsætning at være akupunktør for at udføre NADA-behandling.

Hvis du ikke ønsker nåle, kan du i stedet vælge ørekugler.
De har dog ikke helt samme styrkende og stabiliserende virkning som nålene.

Jeg har 4-dages kursus fra NADA Danmark – de eneste officielle og af NADA-USA godkendte diplomgivende NADA-kurser i Danmark.


Mit kursus giver mig tilladelse til at give NADA til personer fra 7 år og opefter.
For børn under 7 år anbefales en uddannet akupunktør.

Jeg bruger ofte NADA i kombination med zoneterapi, da behandlingen her naturligt kan udføres, mens du ligger på ryggen.


Jeg holder også jævnligt NADA-caféer for dig, der ønsker et roligt pusterum og støtte til regulering af nervesystemet.

Kontakt mig

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende samtale, inden du bestiller tid.

Blomstrende Balance

v/ Jannie Lyck

CVR: 38142550

Kontakt

81 82 71 10

Bækkeskovvej 5, 2665 Vallensbæk Strand

Skiftende åbningstider

© 2023 | Blomstrende Balance v/Jannie Lyck | Privatlivspolitik Afbudspolitik